Spillet er nu ikke mere kompliceret end andre overlevelses spil, jeg har spillet. Men det er udfordrene på din observans og dit mod fx. Nogle af de ting man gør for at få fat i vigtige materialer...kan være lige med en klump i halsen, eller skuldrene oppe om ørene. Men det er nok også kun fordi jeg ikke er rutineret spiller. Og det blir jeg nok heller aldrig helt. Jeg hader stadig kamp og at slå ihjel for at klare mig, og når jeg er tvunget til det, får jeg også altid en mængde skrammer..
Mange tak for rosen. Ja jeg er glad for mit "skiv". Men mest glad da jeg endelig forlod Caravan island. Jeg synes jeg havde været der en evighed...i den 3 dimensionelle labyrint...jeg tror mere end 8 spildage. Men jeg fandt også hvad jeg skulle...men dog ikke den kasse som havde et stk titanium. Surt.
...."Farvel Caravan Island".....
Jeg sætter kurs mod det nye sted jeg skal udforske og naturligvis er der langt...

Så jeg gir mig i kast med at fremstille alt det nye og ordne, sortere og den slags... Men pludselig lyder der en mærkelig lyd....en slags bump. Jeg spekulere lidt over det mens jeg arbejder videre, og så får jeg pludselig øje på at jeg er ramt ind i en lille Ø...

Ja okej den lå altså lige på min kurs.
Jeg smider anker, for nu vil jeg prøve metaldetektoren. Der er ikke meget sand/jord at grave i så mine forhåbninger er ikke store. Alligevel får jeg held og mindsanten om der ikke blandt indholdet er en titanium...jamen så er jeg igang jo...hurra.
Nu ser øen jo ikke ud af meget oven vande, men da jeg hopper i baljen tja....
Jeg prøver at få et billede af min tro følgersvend, men han gemmer sig bag roret...den bandit
Min kahyt er forøvrigt blevet lidt hyggeligere med blomster og gardiner i vinduet..
Titanium er den sidste ting jeg mangler at researche, som man kan se her.
Jeg hiver anker og sejler uden om øen og ligger igen kurs, men en rum tid senere støder jeg atter ind i en lille ø og mindsanten om jeg ikke finder hele 3 titanium...ja så jublede jeg. Men det er også fordi jeg skal bruge mindst 10-12 stks med det jeg vil lave til min bro!
Jeg hiver anker og sejler videre...og endelig efter at ha sejlet i samlet 2 dage, får jeg øje på domen. Tangaroa hedder byen.