jan
18

Katy Perry som simmer – Showtime The Sims 3

EA kom med en ny annoncering i går omkring den kommende udvidelsespakke  - Showtime – eller Rampelys som den vi hedde på dansk. Pakken udkommer først i marts og handler om hvordan dine simmere kan jagte berømmelse og leve et liv i rampelyset.

EA har som reklame hentet forstærkning hos den amerikanske sanger og skuespiller Katy Perry – som er blevet til en simmer og i øvrigt “spiller” sig selv i spillet.

Jeg kan desværre ikke linke til nogen amerikanske sider i øjeblikket, grundet at blandt andet google og wikipedia boykotter en bestemt lov, som er på vej.

Men jeg fandt en artikel i Ekstra Bladet til morgen – og den kan I læse her: http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article1692869.ece

Desuden også det her på EAs officielle side:http://thesims.com/da_dk/the-sims-3-showtime-katy-perry-collectors-edition

 

jan
16

Simpsons Home (Sims 3)

Så fik jeg også bygget Familien Simpsons hus til Sims 3.

Huset er beliggende på en 30×30 grund og koster møbleret 98.745.

I stue etagen er der en lille gang med trappe til 1.salen – stuen og et stort køkken -Der er også et lille toilet i tilknytning til køkkenet. Fra køkken er der nedgang til l kælderen – Kælderen er ikke møbleret – men kan anvendes til vaskehus eller børne rum/hobby rum. 1. salen er med 3 værelser og et soveværelse – desuden et stort badeværelse og et lille aflukke til garderobe.

Huset kræver alle udvidelser til og med Pets. Der er anvendt effekter fra buydebug – derudover er alle møbler og inventar fra EA.

Hent huset her: Simpsons home

jan
14

Byg en metrostation (Sims 3)

Her er en ide til hvordan man kan bygge en metrostation.

Vælg en 10×10 grund  med “verdenseditor” – og lav den om til en offentlig grund – brug “Gæster tilladt”

Derefter vælger du under bygge – terrænredskabet “Udjævn grund” – Udjævn over hele overfladen.

Efterfølgende går du ind under offentlige bygninger – vælg “offentlige genstande” og find metrostationen.

Denne sætter du på grunden og derefter kan du pynte lidt på omgivelserne med blomster/træer og andet pynt

Så går du i rediger by – tryk på din grund og giv den et navn/betegnelse.

Din metro station er nu klar til brug – husk at den skal fungere sammen med flere stationer for at virke. Simmerne kan nu rejse hurtig fra sted til sted.

Kræver Aftenunderholdning for at virke.

jan
07

Ved ikke lige helt om det er Store tingene der driller?

Jeg har nu spillet 3-4 dage uden Store ting og andre fremmede downloads. Jeg rensede spillet ved at danne en ny mappe og her spiller jeg lige nu mit Aurora nabolag. Jeg har ingen” frysen”, “hakken” eller” gåen i stå” oplevet de første to dage jeg spillede – det var en helt fornøjelse.

Så hentede jeg “Hidden Springs” og Barnacle Bay” ind fra mine Store ting – og efter lidt tid begyndte spillet at “Hakke” – “Fryse” – og “Gå i stå” Grrr :(

Så jeg smed de to nabolag væk igen – og så kørte spillet igen optimalt – såå jeg ved ski ikke hvad der sker – hvis det vitterlig er The Store tingene så er der msåke flere end mig der har problemet ??

Det kan også være at spillet ikke er opdateret korrekt – spørgsmålene er mange ?? – Jeg har cheket opdateringerne til mine spil og fundet at det er opdateret korrekt.

Så lige nu spiller jeg kun det “rene” spil og nyder at jeg ikke går i stå, hakker eller fryser :lol:

Ang. de mærkelige fantasi træer er et af mine medlemmer på forummet kommet med oplysninger om at der lige nu er en afstemning i gang, hvad EA’s kommende nye nabolag skal hedde – og med disse træer er der vist lagt op til et eventyr/alien lign. nabolag – så glæd jer hvis jeres spil ellers kan holde til det :lol:

Træerne er så kommet ind i spillet med den seneste opdatering version 1.29.55

jan
03

En masse bøvl

Jeg kæmper med min tålmodighed over Sims 3. Jeg syntes efterhånden spillet er så bøvlet, at jeg stort set ikke spiller det ret meget mere.

Efter den sidste opdatering er det blevet værre og der er indsneget sig nogle mærkelige ting i spillet blandt andet nogle træer som jeg ikke aner en dyt hvor kommer fra. Man kan tilsyneladende ikke blive dem kvit – og selvfølgelig kan man jo lade være at bruge dem ;)

Nu har jeg spillet mit nyeste nabolag et godt stykke tid, alt har fungeret perfekt indtil jeg hentede et par nye ting ind fra Store – så begyndte spillet derefter at hakke og fryse samt at tiden gik i stå. Jeg er dødtræt af at skulle starte forfra hele tiden -

Under et byggeri hvor jeg var ved at ligge en offentlig grund ned – blev skærmen pludselig blå??? – og intet fungerede mere. Så fik jeg nok – gik ud og om døbte mappen til “Hakkespillet” – lavede en ny Sims 3 mappe og er nu igen – igen i gang med at bygge Aurora op. Denne gang uden The Store tingene – men kun de ting der er i pakkerne. Så vil jeg se om det fungerer. Grundlæggende tror jeg Store tingene gør noget ved Sims 3 og har man så også fremmede downloads – så er man da helt på spanden – for der opleves godt nok mange fejl i spillet generelt.

Så det er hvad jeg kæmper med lige nu ang. Sims 3 – overvejer at ligge det hele lidt på hylden hvis ikke det jeg har lavet nu kommer til at fungere.

Her et par billeder af de mystiske træer der er sneget sig ind!! :roll:

Flere indlæg «

» Nyere indlæg