Categotry Archives: Showroom

Tropeliv eksperiment (Sims4)

by

Jeg har jo måttet sande at den grund jeg flyttede Autumn ned på er en grund der skulle være uden sanitet og EL og det har jeg ikke været opmærksom på fra starten.

Således kom jeg ud i forskellige eksperimenter med div. brusekabiner – for hun kunne jo ikke bruge dem. Dog kunne hun bruge toilettet – som bare var et almindelig toilet ??

 

Hun fik dog den bruser der følger med tropeliv pakken og den virker både ud og inde

 

 

Ang. PC’en så kunne hun kun bruge denne i begrænset omfang og kun til at skrive og spille på – men ikke komme på internet mv.

 

Hun kunne også bruge køleskabet og få vand ud af vandhanen i badeværelset – hvilket jo var ret mærkeligt. Hun brugte køleskabet som var et ganske almindeligt et flere gange – lavede mad på jordgrillen udenfor og kom resterne i køleskabet.

 

Om aftenen virkede kun lyset i soveværelset – mens resten af huset lå hen i mørke – men Autumn kunne godt læse selvom det var mørkt 😆

Imidlertid så går det ikke at sætte enlige simmere ned sådan et sted, for hun led ganske forfærdeligt socialt – da hun ikke havde nogen at snakke med.

Smartphonen kunne bruges – så der blev ringet en del til Marianne Kruuse 😆

Eftersom jeg ikke lige gider rode med de her ting nu – det vil jeg gøre senere – har jeg nu flyttet Autumn til et andet hus – væk fra vulkanen og til EL og sanitet – så hun nu bedre kan komme i kontakt med andre og få testet nabolaget

 

Loading

Tropeliv (sims4)

by

Så er jeg landet i Sulani!! Jeg besluttede mig først i går og forudbestilte pakken. Kl 00:18 fik jeg mail at jeg nu kunne downloade den. Det gjorde jeg så først her til morgen – det tog ca 1 minut så var pakken installeret.

 

Autumn er nu blevet flyttet til Sulani – her skal hun og jeg rundt og kigge på lokaliterne. Det eneste jeg er skuffet over til nu er at der kun er få grunde at bygge på – det var jo det jeg frygtede – så Autumn har solgt alt hvad hun ejede i Brindleton Bay så hun kunne købe en grund (7000 simoloner) og bygge et mindre hus der.

 

 

Jeg er ret imponeret af simmernes svømmefærdigheder. Jeg “mistede” Autumn under hendes svømmetur fordi det bare gik derudad – og jeg måtte lige bruge lidt tid på at lede efter hende.

Følg med på siden  når vi – Autumn og jeg tester nabolaget den kommende tid.

Loading

Kaia 1 (sims3)

by

Kaia drømmer om at kunne dykke – men hun skal også hænge i med sin skole, hvis nu alt andet glipper og hun er nød til at finde en anden levevej.

 

Her går Kaia i skole

En dag hun kommer hjem fra skole, spørger hun sin søster om hun må tage en dykketime – så hun kan komme i gang. Betty siger det er okay – hun er lidt diskret, da hun gerne vil stige hurtigt i graderne i lægehuset.

Glad tager Kaia afsted til sin første dykketime

På vej til dykketime

 

Det er hårdt at skulle nå alting – men Kaia fik muligheden for at komme i surferklubben, så hun kunne forbedre sin skolepræstation – det gav lige lidt point oveni. Men lektierne skal passes og Betty er alt for optaget af sit arbejde – så Kaia må selv prøve om hun kan klare dem.

Ja man kan vel lave lektier alle steder

 

Betty knokler på sit arbejde og det lønner sig i form af ekstra point og 2 dages betalt ferie. Hun må således efterlade Kaia alene hjemme og håbe hun ikke kommer ud for noget. Frem for alt skal Kaia love at hun er hjemme senest 22:30. De to søstre er ikke vildt knyttet til hinanden – men Betty føler alligevel et ansvar, for at det går hendes søster godt.

Det er blevet friheds dag og Kaia har fri fra skole – Betty er borte på sin ferie og hun har hele huset for sig selv.

Hun starter ud med at tage sit første dyk

første dyk

Efter det – beslutter Kaia at besøge Paradise Bay strand. Her kan hun få lidt at spise i cafeen og måske snorkel lidt rundt.

Kaia vil snorkle
snorkle

 

Kaia fange en skygge på sin venstre side – som dog forsvinder igen – men den vender tilbage og det går op for Kaia at hun har selskab af to hajer – måske er der flere? “Jeg må hellere komme op” tænker Kaia. Hun svømmer stille og rolig ind på stranden og kommer op på det tørre igen. Klokken er blevet mange – så hun beslutter at tage hjemad.

Hjemme igen er der regninger der skal betales og aviser der skal smides til genbrug – hvilket Kaia får gjort. Hun har intet hørt fra Betty – “men hun har det jo nok sjovt” tænker Kaia.

Det er blevet mørkt – men der er altså en aften der skal slåes ihjel – så Kaia kigger lidt på stjerner og pludselig kommer rebellen op i hende. “Jeg tager til iscafeen og få en is” siger hun højt til sig selv.

kigger stjerner

Velvidende at det er ved at være sent – tager Kaia sin cykel og kører mod iscafeen. “Det er jo næsten rundt om hjørnet så det går nok”

Kaia ankommer og får sig en is – der er også et mindre barn der alene “og når hun må – kan jeg vel også” siger Kaia til sig selv.

UHH pludselig er kl 22:30 og hun ved jo godt at politiet holder øje – så hun skynder sig ud til sin cykel for at køre hjem. “Uhh politiet er nede ved hjørnet” Kaia sætter farten op for at nå hjem inden ordensmagten får fat i hende

Når Kaia hjem?

Loading

Forbereder en historie (sims 3)

by

Alt det her med den nye sims 4 pakke (Island Living) har fået inspirationen i gang på mig. Jeg er blevet ramt af tropefeber he he – jeg har som skrevet ingen aktuelle planer om at anskaffe pakken (Island Living) i første omgang, men jeg har jo Sims 3 – her er både Isla Paradiso – som dog har visse problemer ind i mellem at spille med – i sær når simmerne befinder sig på vandet og under havets overflade, da kan det godt hakke lidt. Jeg har jo imidlertid selv lavet 2 nabolag – det ene mere tropisk end det andet – og det hedder Paradise Bay. I det nabolag vil jeg prøve at fortælle en lille historie ud fra. Det andet nabolag er Sandy Beach.

Jeg har flyttet 2 søstre ind i nabolaget – den ene er ung voksen og hedder Betty Havskum – den anden er hendes teenage søster og hun hedder Kaia. De to er flyttet ind i et mindre hus på hoved øen. Her skal Betty igang med en medicin karriere – mens Kaia drømmer om at kunne gøre den til havs – eller rettere under havoverfladen da hun gerne vil lære at dykke. Hun har allerede lidt erfaring med at snorkle – men hun skal også passe sin skole. Fritiden vil hun bruge til havs – så i første omgang er det hendes søster der skal tjene til dagen og vejen.

 

Kaia og Betty i haven
Kaia er taget ud og snorkle
vandtrafikken er heftig i den indre bugt
solnedgang over Paradise Bay
gaden hvor Kaia og Betty bor
Vulkanen med vandfaldet

 

Efter en lang dag er det tid af se dyner – Kaia skal i skole dagen efter og Betty skal starte i lægehuset for videre uddannelse. En ting er sikkert – i morgen vil Kaia atter være at finde til vands, når hun får fri fra skole.

Loading

Autumn Flytter

by

Et kort afsnit denne gang!

 

Det er Nytårs dag.

Autumn kom meget sent i seng – faktisk først  ved 6 tiden om morgenen og som følger af det sover hun rigtig længe. Klokken er omkring 15 da hun kommer op. Hun er stadig meget trist og tabet af Victor, gør det ikke bedre – men hun må jo videre.

Efter et hurtigt bad og lidt mad beslutter hun sig for at atter besøge Brindleton Bay. Hun vil prøve om hun kan komme i kontakt med nogle af de lokale i nabolaget. Udover det skal hun mødes med en ejendoms mægler omkring en grund hun har kig på.

Autumn ankommer til dyreparken – men det styrter selvfølgelig ned og vejret er ret dårligt – æv æv. Alligevel vrimler de med simmere i parken.

Efter at have leget lidt med hunden Blå – bliver der et værre postyr – da kendisen Dirk Dreamer pludselig ankommer til parken. Han er temmelig hovski snovski og fører sig frem i et væk. De simmere der befinder sig i parken slår dog alligevel ring om ham – men manden er så selvoptaget at de hurtigt mister interessen.

 

Dirk Dreamer forsvinder igen og Autumn falder i snak med Bjørn Bjergsen, som hun spørger ud omkring nabolaget.

 

Vejret bliver dårligere og simmerne begynder at forlade parken. Autumn tager til den lokale cafe, for at komme i ly for vejret. Her bestiller hun en saft over is.  Ejendomsmægleren ringer om de kan udsætte mødet til i morgen, da vejret er blevet dårligt. Det siger Autumn god for.

 

Autumn tager hjem igen – men skal så retur i morgen for at se og måske købe grunden.

 

 

Aftenen tilbringer Autumn med at spille computer spil. Hun bager en brownie kage som hun indtager noget af i køkkenet og så skal der ses dyner

 

 

Dagen efter er vejret stadig regnfyldt – men dog ikke så slemt som dagen i forvejen.

Autumn møder ejendoms mægleren og hun kigger på grunden. I tankerne er hun ved at forme det hus hun skal bo i. Selvtilfreds kigger hun sig omkring og tænker at “det skal nok blive godt”

Autumn køber grunden og vil nu sætte husbyggeriet i gang. Hun glæder sig rigtig meget til at flytte til Brindleton Bay og ind i sit nye hus. Hun har valgt et lidt afsides liggende sted – men masser af plads til udendørs liv og gå ture ved hav og strand.

 

 

Hvordan vil Autumns nye liv blive ? og får hun bygget sit drømmehus ?

Følg med i næste afsnit.

Loading

1 14 15 16 20