Bob Ross blev en kendt landskabsmaler som blandt andet lavede live udsendelser hvor han fortalte om hvordan han lavede sine malerier. Hans rigtige navn var Robert Norman Ross – og han døde som 52 årig i 1995 – læs mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/Bob_Ross

Den rigtige Bob Ross

 

Denne historie opstod ud af den blå luft fordi jeg sad og eksperimenterede med at lave en simmer – og så stod han der pludselig Sims 4 Bob Ross – og ja hvorfor ikke prøve kræfter med det tænkte jeg så.

Og her er Bob Ross så i sims 4 udgaven

Bob Ross a la sims 4

 

Bob er flyttet ind i et større hus i Windenburg – herfra skal han forsøge at udleve sin drøm om at male – samt håbe på at blive kendt så folk kan få øjnene op for hans talent.

indtager sit atelier

 

Der kommer besøg i form af naboerne som vil byde Bob velkommen til nabolaget. Til Bobs fortrydelse er det alle kvinder – og de ævler og kævler løs mens de indtager kage i Bobs lyse spisekøkken. Der bliver talt om alt fra børn til rengøring i sær støvsugning er oppe og vende og Bob forsøger at gøre mine til slet spil for det er ikke lige de interesser han deler.

ævl og kævl

Bob lukser af og sætter sig ind foran tv’et mens kvinderne snakker.

Bob er gået
for at se TV

Endelig forsvinder damerne og Bob kan komme til at male igen. I morgen skal han starte på sit nye arbejde som han er meget spændt på.

man aner en kommende landskabsmaler

Bob opretter en profil på de sociale medier. Han har et budskab og vil se om han kan få nogle følgere.

opretter en profil

 

Dagene går – Bob passer sit arbejde til punkt og prikke – han får malet en del malerier som han sælger til samlere og samtidig stiger hans popularitet på de sociale medier.

Han tager også tid til at besøge den lokale bar og få lidt nye indtryk.

på den lokale bar
Bobs hus

 

I slutningen af ugen er Bob på niveau 5 i  maleri. Hans følge på medierne stiger og han er så småt ved at være kendt ude og rundt omkring.

Om fredagen tager han til Willow Creek på natklub for at fejre at det går den rigtige vej.

ude og føre sig frem

Inden han tager hjemad igen – for han skal på arbejde om lørdagen efterlader han et gade maleri.

Bobs gadekunst

Og så er det hjem i seng for han er helt rød i toppen af træthed. Hjemme dejser Bob omkuld og sover – men er ikke helt udhvilet da han vågner for det blev sent. Men morgenmad skal der til før arbejdet kalder.

spiser morgenmad

 

Så har han heldigvis fri søndag og mandag – og de dage skal bruges fornuftigt.

 

2. afsnit – 23/4-21

 

Bob må sande at han ikke kan ret meget på sine fridage. Sommeren er kommet og det høvler ned i stænger – lyner og tordner så han må vælge at bruge tiden hjemme.

Han får malet nogle malerier og trisser rundt – mens det ene lyn efter det andet flænger gennem luften.

kraftig regn
får tiden til at gå

 

Sidst på dagen er der opholdsvejr så Bob tager ned på en af de lokale cafeer. Han trænger til lidt selskab.

det sociale barometer bliver ladt op

Men så begynder regnen igen – denne gang endnu mere kraftig end tidligere.

Bob haster hjemad i det forfærdelige vejr – det er tydeligt at han ikke kan fordrage regn.

forfærdeligt vejr

 

Da Bob næsten er hjemme knalder et lyn over hovedet på ham og han bliver skræmt fra vid og sans – så han skynder sig at gemme sig væk under sin dyne (tåbelige mandfolk)

skræmt

Meen jeg får ham ud af fjerene – for der er altså ting der skal laves i huset Bob!!

Bob får ryddet op – mens han skræmt følger vejret ud af øjenkrogen. Så han bliver sendt i seng igen.

Dagen efter er vejret bedre. Bob får fulgt op på de sociale medier og chatter med et par kvindfolk – derefter skal han igen male – malerierne sælger han til samlere og det betaler sig i form af flere følgere.

Senere på dagen tager han ned på den lokale bar og får sig et par hyggelige timer.

på bar

 

Så er det atter arbejdsdag – men her hænder der noget sælsomt – for da Bob skal i gang med at male – kommer der pludseligt et sælsomt lys frem et sted i atelieret og nogle skygger kommer frem. Bob taber både mund, næse og pensel da to fremmede mænd træder ud af cirklen – som åbenbart er en slags portal. Den ene præsenterer sig som Georg Grundgrabse d. 3 og kommer fra fremtiden – den anden er han ane fra fortiden. De to vil gerne at Bob skal male et portræt af dem – meen går det nu an? tænker Bob – han kunne jo ændre på både fortid og fremtid – Til sidst accepterer han og de to får malet et portræt – derefter forsvinder de ind i cirklen igen.

 

Den sælsomme oplevelse kan Bob ikke lige ryste af sig – han er bange for at han har ændret på alting ved at male det maleri – men gjort er gjort.

Da Bob kommer hjem – spiser han til aften – derefter går han op og maler et portræt af en kvinde som han pludselig ser for sin nethinde

 

Hvem er hun?

Bob er blevet forfremmet til akvarelkaster og det betyder at han har en fridag dagen efter.

Dagen bruger han ude rundt omkring hvor han får malet og kigget lidt på nabolaget.

på klinten
på torvet

Hjemme igen beslutter han at sælge billedet af kvinden til galleriet – samtidig sælger han også et billede af en koplante – begge billeder indbringer langt over 1000 simoloner.

billedet af koplante

 

Bob har haft en lang og meget varm dag – så han afslutter dagen med hjemmelavet is – mens han se film i fjernsynet.

hjemmelavet is

 

Og så spørger jeg mig selv om – hvorfor Bob malede billedet af kvinden – for det var ikke noget jeg dikterede ham at gøre. Det skete af sig selv ud af den blå luft – Hmm

 

3. afsnit – 12/5-21

 

Bob har fået en støvsuger, som han håber han ikke bliver afhængig af. Han har nemlig hørt at mange rundt omkring har udviklet totale manier og nedsmeltninger – fordi de blev alt for glade for det her sugende apparat – men hans hus trænger og han lover sig selv at den bliver kasseret igen – hvis nu han gribes af den der mani

Første gang den er i brug er han jo spændt – men også nervøs over om der nu vil ske noget.

Rengøring med risikoer indlagt

 

Bob bliver lettet – det lader til at støvsugeren ikke efterlader noget indtryk på ham – udover at hans hjem er mindre støvet – så langt så godt. I hver fald spekulerer han ikke over den mere og den står nu bare i kosteskabet til næste gang.

Tiden går – Bob passer sit arbejde og han avancerer nu til 8. niveau i maling og en lønforhøjelse. Han popularitet stiger og han er nu en kendt personlighed med en del følgere på de sociale medier. Folk hilser og vil tage selfies når han en sjælden gang viser sig ude og rundt omkring.

Malerierne sælger og pris niveauet bliver højere og højere.

et par af Bobs malerier

 

På en fridag besøger Bob Strangerville – han har hørt om en mystisk sygdom som angriber folk -og det vil han gerne høre mere om – ikke at han skal i nærheden af dem – men bare søge oplysninger.

Bobs første indtryk af byen er at den er meget støvet – en varm tør vind der blæser om sig med ørkensandet – hmm ikke noget godt indtryk.

Bob opsøger baren for det kradser hurtigt i halsen med alt det støv.

på bar i Strangerville

Bagefter cykler han lidt rundt på må og få

pas nu på den frisure Bob!

 

Han standser ved en salgsbod og snakker med sælgeren – Han er klædt på på en sjov måde og den blikdåse på hovedet ? er det mon for at beskytte sig mod gak sygen?

Sælgeren fortæller Bob at han under ingen omstændigheder må røre ved en bestemt plante – men at han kan få mere at vide på biblioteket

snakker med sælger

 

Bob tager på biblioteket – men efter at have læst om Strangerville er han ikke meget klogere

bliver ikke klogere

 

Sulten melder sig så Bob griller noget mad på torvet

laver mad

Bagefter cykler han igen rundt i kvarteret – han kunne bestemt ikke tænke sig at bo her – lyset og støvet ville ikke være godt for hans inspiration.

cykler rundt

 

Det er blevet sent og Bob må hjemad – for han skal på arbejde i morgen

på vej hjem

 

Hjemme igen får han et bad og noget at spise og så er det til køjs.

 

Det er blevet høstfest og de her bæster indtager deres plads på Bobs grund

en badenisse

Bob tager på arbejde – og da han kommer hjem er han ikke rigtig i humør til de løjer nisserne ligger for dagen og vejen. De er nu i hans hus og for ikke at blive forfulgt – giver han dem en gave hver. Den ene får kaffe – den anden en tærte – og den 3. får legetøj – og det er han bestemt ikke tilfreds med – så vreden formelig står ud af hovedet på ham.

meget vred nisse

Bob beder om tilgivelse – hvilket ikke hjælper en pind – men så synger han for nissen – det bliver han desværre mere arrig over.

tilgiv mig
sang hjælper heller ikke

 

Faktisk er nissen så vred at han efterlader en masse skidt på gulvet  – Bob henter sin støvsuger – men den kan ikke fjerne det – så i stedet må han fjerne det med hænderne og få det ud i skraldespanden

at støvsuge hjælper ikke

 

Så får Bob nok af nisserne så de ryger ud af vagten – så er han ligeglad med om de bliver til havenissernes hævn.

Bob har fået optjent noget ferie og da det snart bliver vinter tænker han på at bruge nogle feriedage der.

 

4. afsnit – 16/5-21

 

Efteråret går over i vinter – og en morgen vågner Bob op til snestorm

snestorm

Bob er nød til at tage på arbejde efter at have haft fri 3 dage. På hans arbejde venter en overraskelse – han kan nu vælge hvilken vej han vil ind på – så Bob vælger kunstmæcen da det er den vej der passer ham bedst. Udover det når han niveau 9 indenfor faget – men vælger at vente med at udstille sine malerier lidt endnu.

På vej hjem fra arbejde skal Bob forbi frisøren. Hans hår er  – om jeg så må sige – gået i hårdknude – grundet en vis opdatering og hans frisør er ikke længere i stand til at holde hans hårpagt i orden

Bobs opdaterede hår

 

Frisøren tænker så det knager og kommer op med en lettere løsning – samt en reducering af skægpagten også.

Trods snestorm beslutter Bob at fejre sin nye arbejdsstilling og ikke mindst frisure med et besøg i havnebaren Brindeleton bay

en noget lettere Bob

 

Bob tager hjemad – vejret er blevet dårligere og i morgen er det juleaften – så har han en fridag.

 

Juleaftens dag bruger Bob på sine malerier – han begynder at have pladsmangel på væggene så nogle af vinduerne må fjernes.

Hen mod aften laver han julemiddag og så kommer Ulrikke forbi og pludselig står julemanden også i døren.

De 3 har en hyggelig snak og får lidt godt at spise

hyggelig juleaften

 

Lige før Ulrikke skal gå får hun en gave af Bob som hun bliver meget glad for – et af hans malerier. Julemanden får også et maleri som han bliver vældig glad for. Så forsvinder Julemand og Ulrikke ud i sneen og Bob går i seng. Han skal møde ind den den næste morgen.

Dagen efter får Bob et kraftigt stress udfald – han er så stresset at han bliver ved at møde ind på arbejde – da han slet ikke kan slappe af.

Endelig får han ro til at sove. Dagen efter har Bob fri – men vil alligevel møde og hans anspændthed gør at han er helt nede i kulkælderen.

Et cafebesøg vil nok aflede tankerne – så Bob besøger Kop og Kande.

Bob laver sin egen kaffe

Men så begynder folk at indfinde sig – og hurtigt står det klart at Bob er en kendis nu. Flere falder i svime over ham og flokkes om ham

Sofia besvimer da hun ser Bob
autografer bliver det også til

 

Endelig finder Bob lidt ro i et hjørne til at drikke en kop kaffe

finder lidt ro

 

Bob tager over i hallen for at svømme – men han flyder rundt i bassinet – har han kun et ønske – at tage en lille ferie – så da han er hjemme igen tager han fri så han nu har 3 dage at gøre godt med.

flyder rundt

 

5. afsnit  22/5-21

 

Bob er totalt overbebyrdet med arbejde. Han kan slet ikke slappe af og tænker kun på arbejde, arbejde og atter arbejde. En aften kommer han på ideen med en lille ferie – så han kan slappe lidt af.

Han lejer et bette hus i Sulani og tager afsted – 4 dage må række – ellers må han retur.

det lejede hus

 

Huset er ikke så stort – men der er et lille køkkenområde – en god seng og det er ikke der han skal bruge sin tid – det koster 202 simoloner om dagen at bo der.

Bob haster afsted til stranden – men glemmer jo at det er varmt hvad tøj angår

det er altså for varmt Bob

Hurtigt får Bob sit badetøj på – se det var straks bedre og så en dukkert i det krystalklare vand

dejlige omgivelser

 

Oppe på stranden er folk ved at ankomme og også her i Sulani er Bob en kendt person. Så inden længe er han i gang med at snakke med folk og skrive autografer. Han får også malet et billede som han vil have hængende derhjemme.

snak mv.

 

Det er Nytårsaften – så Bob tager til sit lejede hus og får et bad, og så afsted til den lokale bar hvor han vil tilbringe aftenen.

autografer
Nytår

Kort før kl 2 om natten tager Bob “hjem” for at sove.

De følgende dage er han rundt omkring på Sulani. Han bader, sejler og hygger sig med lokalbefolkningen.

sejle
når man skal – så skal man
slappe af
sammenhold

 

Dagene går hurtigt – men Bob opdager at han slet ikke tænker på sit arbejde. Nu er tiden inde til at vende hjem igen.

Efter den første arbejds dag hjemme har Bob en fridag og her tager han til Oasis Springs.

Også her falder folk i svime over ham – kors altså

en fan er besvimet

Efter at have malet må Bob igen give autografer og snikkesnakke med folk.

Sulten gnaver så han køber en sandwich i en automat – men den holder godt på varerne – så Bob må skride til handling for at få sin sandwich.

overfaldet af en automat

 

Så går turen hjem igen og dagen efter er der atter en arbejds dag.

Bob maler og maler – han har masser af følgere på de sociale medier og de malerier han sælger tjener han godt på.

malerier
malerier Bob har beholdt
malerierne fra Sulani og Oasis Springs

 

Bob er godt tilfreds. Han er nået langt – men der er stadig en bid vej at gå endnu. Ferien har gjort ham godt. Han har lært at arbejde ikke kun er vejen frem – men at han også er nød til at lave andre ting.

lidt pizza før sengetid

 

6. afsnit – 9/6-21

 

Bob er nu forfremmet til højeste niveau indenfor maler karrieren. Han arbejde nu på kunstskole og her underviser han blandt andet. Udover det arbejder han løbene på at forbedre sig selv.

 

Bob fejrer han er færdiguddannet

Huset i Windenburg er for lille og da Bob nu står ved en skillevej må han træffe beslutning om et større hus så han blandt andet får vægplads nok til nogle af sine mallerier.

Bob har planer – store planer – det afslører forfatteren senere hvad det er.

 

Bob køber en stor grund i Willow Creek og får bygget et nyt hus – som han kalder Bob Ross Estate

Herfra vil historien nu gå videre – så han forhåbentlig får gjort brug af alle sine talenter.

 

Nyt hus i Willow Creek

 

på plads i det nye atelier

 

Et lidt kort afsnit denne gang – men vi vender hurtigt tilbage med mere 🙂

 

7. afsnit  18/6-21

 

Bob arbejder nu på kunstgalleriet – han tænker en del videre over hvad han vil – for arbejdsmæssigt kan han ikke komme videre – Så er malerier vejen frem ?

En dag får Bob den ide at han vil rundt i verden og male fra de steder han besøger. Som sagt så gjort

en mystisk portal

Hmm hvor mon den fører hen tænker Bob mens han maler

maler

“Hmm det må jeg hellere se noget mere på” siger Bob højt og tager springet gennem portalen

gennem portalen

Bob bliver hvirvlet rundt i en stor pærevælling – men pludselig står han på et meget sælsomt sted

sælsomt sted

 

Bob er ankommet til det magiske rige og kigger sig forundret omkring. Her er “mærkelige” simmere flere steder og nogle af dem flyver på en kost – Bob indser at han er kommet til det trolddoms omspunge rige han har hørt om før

trolddommens sted

 

Hjemme igen – indser Bob at han må dertil igen på et senere tidspunkt – men nu er han tilbage i virkeligheden.

hjemme igen

 

Bob beslutter at tiden er inde til at flytte. Han mangler plads til sine malerier. Han finder en større grund i Willow Creek og her får han bygget et hus.

 

Et par dage senere er Bob igen tilbage i det Magiske rige. Her går han endnu engang igennem en portal og befinder sig nu i en gammeldags stenbelagt gade. Magien er over alt og Bob tager sit staffeli frem og maler et billede.

en gammeldags stenbelagt gade
maler et billede

 

Lige før han går gennem potalen ser han dette

det magiske rige

 

Fontænen
en tilfreds Bob

 

Bob skal nu på arbejde igen nogle dage. En af disse dage opdager han at der er kommet en plet på et af hans malerier som hænger på kunst galleriet. Bob bliver rasende og konfronterer galleri ejeren – hvordan det er sket? Galleri ejeren bliver flov og forklarer i et væk men det får bare Bob til at blive mere gal. Galleri ejeren tilbyder derefter at købe maleriet til langt over pris – hvilket får Bob til at falde ned igen. Han accepterer salget af maleriet.

På en af sine fridage tager Bob til Oasis Springs – her hænger han lidt ud i baren og får en snak til højre og venstre.

hænger ud i baren

Senere stiller han sit staffeli op og begynder at male

 

Det er blevet sent og Bob tager hjemad da lyset svinder. Han er først hjemme over midnat – men heldigvis har han fri en dags tid endnu.

Beklager at hans frisure ændrer sig ind i mellem – har ikke fået det rettet i forhold til det tøj han har på.

 

 

 

 

Forsættes.