Foreløbig er mit Sims 4 eventyr til ende.

Jeg har aldrig været rigtig glad for Sims 4 – som jeg syntes er blevet mere og mere “ødelagt” siden det kom ud i 2014. De første par år spillede jeg det rimelig meget – men efterhånden som nye pakker kom til og med dem flere og flere fejl – der aldrig blev rettet ordentlig er interessen bare dalet mere og mere.

Okay jeg har købt en del pakker fordi jeg tænkte at nu kom der gang i den når denne pakke kom – den eneste jeg snød var mig selv – for interessen udeblev hver gang. Jeg har også Stranger ville – men jeg har aldrig spillet det nabolag.

Det er slut med at bruge flere penge på spillet – som også i tidens løb er blevet mere politisk korrekt – nøjagtig som i den virkelige verden og det vil jeg ikke støtte. Et spil skal give glæde og morskab og det er for længst gået fløjten for Sims 4.

 

I går afinstallerede jeg dermed spillet via Origin – samt slettede alle mapper og billeder på min computer.

Når engang Sims 4 er slut og der ikke kommer flere opdateringer mv. da vil jeg overveje om det er værd at installere igen. Rygterne vil vide at den tid måske ikke ligger så langt ude i fremtiden.

 

 

0