Jeg har været tavs i flere måneder og når sandheden skal siges – så er det fordi jeg ikke længere har drivmotoren til at spille så meget Sims mere – endsige hitte på i forhold til spillet.

Som tiden er gået og mine spil kammerater er faldet fra – så vi ikke længere kan finde inspiration mv. hos hinanden er andre interesser kommet til – og det er måske også godt nok. Interessen for Sims er generelt dalet i takt med at Sims 4 er vokset i udvidelses pakker mv. Jeg kan ganske enkelt ikke få interessen op uanset hvor meget jeg end prøver og jeg må derfor erkende at jeg kun spiller til husbehov, når interessen ind i mellem viser sig. Det er jo som det har været gennem årerne – bare ny vin man kommer på gamle flasker – og jeg tænker også at nr. 4 i rækken bliver den sidste. Det er den mest uheldige spilform EA har lavet omkring Sims 4 – fordi de har bygget det hele op på en ny platform, som egentligt er rettet må yngre spillere og ikke sådan en voksen dame som jeg jo er.

Jeg spiller også andre spil – dog ikke via origin – men på en anden spil platform. Og det driver mere værket hos mig hvad spil angår. Udover det ændrer man jo også opfattelse af verden omkring sig, som tiden går – ting sker, ting kommer, ting går – og ja ændringer er udgangen på det.

Jeg kommer derfor ikke til at ytre mig ret meget om Sims – ind imellem måske – men generelt også om andre spil som jeg syntes er gode.

Min interesse ligger jo ved simulations spil – så sidens betegnelse lever jo op til det.

Den eneste ændring der vil blive er at forummet bliver fjernet – for ingen bruger det – og så vil selve siden her komme ned på et billigere “hotel” – da jeg ikke længere skal bruge så meget plads.

Jeg beholder med andre ord Sims4ever – da det også er mit varemærke udadtil – og for at det ikke skal falde i reklametyves hænder.

 

0