Jeg har meget travlt i øjeblikket – da jeg har fået en ny beaglehvalp. Familien består udover den også af to voksne beagler – så der er meget at lave lige nu hvad hunde angår.
Jeg får derfor ikke spillet så meget Sims af samme grund. Jeg har dog anskaffet med den nye udvidelse drømmejob og spillet med den – når tiden har tilladt det. Min foreløbige mening er at det er en udmærket pakke – i sær er jeg vild med det nye nabolag Twinbrook. Jeg har lavet en simmer som jeg lige nu lader eksperimentere med Brandmands jobbet. Det er sjovt at kunne komme med på arbejde – men det burde have været sådan med alle jobmulighederne og det finder jeg dårligt at der ikke er taget højde for det.
Der er mange nye ting med i pakken blandt andet “svinet” en sej motorcykel – vaskemaskine, tørretumbler og flere andre nyttige genstande.
På byggesiden er jeg i sær glad for den individuelle tag konstruktion som gør at man kan hæve/sænke tagene i forskellige niveauer – der er også kommet nogle nye og spændende mure med.
Så alt i alt en udmærket pakke – men alligevel er forventningerne igen skruet alt for højt op – og sådan er det vel egentlig hver gang der kommer en ny pakke til Sims 3!!!
